Medicin til kvindeklinik i Gambia

På en sundhedsklinik i landsbyen Sambyan i Gambia føder et stort antal kvinder fra nær og fjern, og der er stort behov for medicin, så både mor og barn kan overleve.  Der er desuden mange i området, som får alvorlige brandsår, der ligeledes kræver medicin. Det er kun muligt for klinikken at skaffe medicinen, hvis de har penge nok, og det er et problem. Derfor gennemfører SI Silkeborg forskellige aktiviteter for at skaffe penge til medicinen.

Sundhedsklinikken ligger i tilknytning til Skagenskolen, og begge dele er opført af en dansker. Gennem samarbejdet med soroptimisterne i Gambia sikrer vi os, at alle de penge, vi samler ind, går direkte – og uden fradrag af omkostninger – til medicinen

Den 6. maj i 2017  arrangerer vi i samarbejde med Skagenskolen og soroptimistklubben i Banjul, i Gambia, eventen ”Løb for Liv”, hvor hele overskuddet går til medicin til at redde liv.